Det største minde begynder her

Det største minde begynder her

lørdag den 16. juli 2011

Med sommerfugle i maven..

Det var med rigtig mange sommerfugle i maven jeg den anden dag afleverede en stor gave til den kommende mor. Hun var jo så heldig at hun selv kunne komme at hende den og hun var meget overvældet over at jeg ville hjælpe hende. Da det endelig ringede på døren hamrede mit hjerte og alle sommerfuglene i min mave baskede.
Ind kommer hun men den flotteste runde mave. Uha var lige ved at blive helt skruk. Jeg fandt alle tingene frem som jeg havde samlet sammen og nu blev der helt stille. Tror simpelthen at det hele var så overvældende for hende. Vi fik bakset det hele ud i bilen så de kunne komme hjem med det.
Senere på dagen fik jeg en dejlig sms fra hende:
Hej Lene
Vi har lige haft kigget alt det super super flotte baby tøj igennem. Det er simpelthen så flot. Har helt dårlig samvittighed over at have fået alt det super flotte tøj uden at have betalt for det.
Jeg skrev hurtig tilbage til hende at det skulle hun ikke have. Hun skulle bare nyde den gave hun havde fået og så passe på den lille prinsesse i maven. Ved at hun syntes at det var helt uvirkeligt og at hun er meget taknemlig over den venlighed hun er blevet vist for hun havde haft svært ved at bede om hjælpen. Det kræver sin kvinde at bede om hjælp men det er utrolig flot at hun har gjort det. Det viser jo også bare at hun vil hendes lille prinsesse i maven det bedste hun kan give hende. Det er ingen skam at bede om hjælp og man er på ingen måde et dårligt menneske for at gøre det. Jeg ser det som et styrke at bede om hjælp og tager hatten af for at hun gjorde det. Nu håber jeg bare at den lille prinsesse i babyhulen vokser sig stor og stærk og ikke mindst at hun får lov til at blive derinde et godt stykke tid endnu.

1 kommentar:

  1. Du er et rigtig godt menneske - synes det er flot!! At glæde andre, glæder tit giveren endnu mere!! Såå fint!! Og hun vil huske dig altid! :)

    SvarSlet