11. Maj skulle jeg scannes så Lasse hentede mig på arbejde for han skulle selvfølgelig med ind og se den lille sprælle. Vi var begge meget spændte og nervøse for tænk nu hvis guldklumpen fejlede noget eller var gået til inde i min mave. Det ville ikke være til at bære. Vi melder os i receptionen og bliver vist ind i et venteværelse sammen med andre gravide og deres partner. Det var lidt underligt at sidde der. Det hele blev pludselig så virkelig.
Vi bliver kaldt ind og kommer ind i et rum med en scanner, en briks og 3 skærme til at se scanningsbillderne på. Jeg skulle ligge mig op på briksen for blotte min mave. Så kom det kolde gys i form af den gel som skulle gøre scanningsbillederne tydeligere. Hun satte scanneren på og mit hjerte stoppede et kort sekundt. Guldklumpen lå helt stille og jeg blev så bange. Splitsekundet efter begyndte den at sprælle :) Jubiiiiiii Vi blev begge så glade for at se det lille væsen i maven lille der og sprælle det bedste den kunne. Vi kunne se alt. 2 arme, 2 ben, hjertet, hjernen, mavesækken, de små fingre og tæer. Guldklumpen var helt perfekt. Den dag målte han/hun 6,5 cm fra hoved til numse. Det er så uvirkeligt og så lille bitte. Sygeplejersken målte nakkefolden og den var helt normal. Puha sikken en lettelse. Vi fik nogle rigtig fine risikotal som hedder 1:11604 så risikoen for at vores barn havde Down syndrom eller en genfejl er meget minimal. Det er jo helt perfekt. Hun printede et par billeder ud til os som vi kunne tage med hjem og kigge på og vise de kommende bedsteforældre.
Billederne er helt perfekte og vi er så glade for dem. Alt det man kan se på den. Den lille næse, hjernen, mave, hjertet, ben ja alt. Grundet guldklumpens længde blev min termin flyttet 2 dage tilbage så nu har jeg termin 18 november 2010. Hvad betyder 2 dage når man ved hvilket vidunder der venter???
Ingen kommentarer:
Send en kommentar